| < Forrige | Næste > |
|---|
Om et par dage har spillefilmsversionen af Lærkevej premiere i biograferne. Den er det seneste eksempel på en serie, der er blevet lavet om til en film. Vi har blandt andet set det med X-Files, Sex and the City, Star Trek, Transformers og på vores breddegrader er det nyeste og mest populære eksempel Klovn.
Chancen for at Lærkevej går hen og bliver den samme succes som Klovn: The Movie er dog nok yderst minimal. Klovn the Movie solgte tæt på 850.000 billetter og det kommer Lærkevej nok ikke i nærheden af.
Lovefilm har lavet en undersøgelse, hvor de har spurgt deres brugere om hvilken film der har klaret turen fra skærm til det store lærred bedst, og her er det ikke overraskende Klovn der topper listen. Den sidder nemlig sammen med Transformers på 23% af stemmerne.
Lovefilm har desuden spurgt Kasper Liisberg, der er er lektor i Medievidenskab ved KU, om hvad hans forventninger er til filmen. Og selvom han godt tror filmen kan blive vel modtaget, så bliver det ikke ligesom Klovn da Lærkevej ikke er kult på samme måde som Klovn var det.
Hvordan historien ender for Lærkevej vil vise sig meget snart, da filmen har premiere på torsdag.
Lærkevej: Til døden os skiller trailer
kilde: lovefilm
NYHEDSBREV











