| < Forrige | Næste > |
|---|
De to første Hangover film har været gigantiske succeser for Warner Bros. Ingen af filmene har været specielt dyre at producere, og har begge trukket millioner af mennesker i biograferne verden over. Til sammen har de to film indspillet mere end en milliard dollars i biograferne.
Det kom derfor heller ikke som den store overraskelse, da det blev annonceret at der også ville komme en tredje film. Især ikke eftersom Todd Phillips angiveligt hele tiden havde tænkt filmene som en trilogi.
Det vides endnu ikke hvad den tredje film kommer til at handle om, men Phillips har tidligere udtalt, at den kommer til at være meget anderledes end de to foregående, og ikke bare vil være en tredje identisk film.
Nu er det så kommet frem, at Warner bros helt officielt har givet grønt lys til filmen, og at optagelser starter til sommer, og at filmen får premiere til maj næste år. Eftersom det er hemmeligt hvad filmen handler om, vides det heller ikke hvor optagelserne skal finde sted.
En ting der dog er rimelig sikkert er, at Ed Helms, Bradley Cooper og Zack Galifianakis endnu en gang kan se frem til en stor lønstigning. Det forlyder at de fik under en million dollars for den første, mens de fik 5 millioner dollars værd for efterfølgeren.
Angiveligt har de tre denne gang krævet en løncheck på hele 15 millioner dollars, og selvom det en en ganske voldsom stigning er det svært at forestille sig, at Warner skulle nægte med den fortjeneste de har haft på de første film.
The Hangover 2 trailer
NYHEDSBREV











