| < Forrige | Næste > |
|---|
I øjeblikket bliver der afholdt CES (Consumer Electronics Show) i Las Vegas, som det er tilfældet hvert år. Det handler mest om nye smartphones, tablets og andet elektroniks lir, som titlen på showet da også antyder.
Fra tid til anden dukker der dog også filmrelaterede nyheder op fra den store messe, og det var netop hvad der skete i går. Her annoncerede 20th Century Fox nemlig, at samtlige 22 James Bond film vil blive udsendt på blu-ray.
Det kommer til at ske i år, og udover de godt 44 timers film, så vil der i alt også blive udsendt mere end 130 timers ekstramateriale, hvor meget af det aldrig har været set før.
Udgivelsen sker for at fejre 50 året for den første James Bond film. I 1962 havde Dr. No eller som den kom til at hedde på dansk 007 - Mission Drab premiere. Og da kalenderen nu viser 2012, er det altså 50 år siden - det skal fejres.
Det vides endnu ikke hvornår de bliver udsendt, men det kunne måske tænkes at vi skal et godt stykke hen på året. Nummer 23 i rækken Skyfall, får nemlig premiere til november.
Best Bond Moments
kilde: thr.com
NYHEDSBREV











