| < Forrige | Næste > |
|---|
I 1982 lavede Dianne Jackson og Jimmy T. Murakami den helt hjertegribende og helt igennem fantastiske Snowman eller Snemanden baseret på Raymond Briggs bog af samme navn fra 1978. Filmen blev nomineret til en Oscar for bedste animerede kortfilm, men måtte dog nøjes med nomineringen.
Filmen der blandt andre havde David Bowie på rollelisten, er en af de meste sendte julefilm i England, og har også vakt begejstring i det meste af resten af verden.
Der er nok ikke voldsomt mange, der har gået og sukket efter en efterfølger, men ikke desto mindre er der nu en på vej. Det kan man i dag læse på Digitalspy.
Her afslører Channel 4, der har rettighederne til filmen også, at der bliver tale om en efterfølger til filmen, og at den kommer til at handle om nye karakterer.
Raymond Briggs der tegnede og skrev den oprindelige historie har ikke noget med efterfølgeren at gøre, men udtaler dog også at han ikke er sur eller gnaven over, at der bliver lavet en efterfølger. Han siger, at han længe har været imod den, da han ikke mener den har brug for en ny version. Han har dog accepteret, at der er bud efter en ny film, og han har valgt at holde sig sig høfligt på afstand af projektet.
Den nye version skal efter planen instrueres af Hilary Audus og Joanna Harrison, de arbejdede begge to med animationer på den originale film, og det forventes at filmen bliver færdig inden jul næste år.
The Snowman
NYHEDSBREV











