| < Forrige | Næste > |
|---|
Der er nogle måneder til Ghost Rider 2: Spirit of Vengeance har premiere verden over. Men Sony Pictures har allerede holdt en screening af filmen i USA. Hvis det var for et få en masse positiv omtale på forhånd, må missionen dog siges at have fejlet.
Det er nemlig ikke mange af de anmeldere, der har set den, der har de helt store roser (om nogen) fremme om filmen, der er instrueret af Mark Neveldine og Brian Taylor.
Der er ikke den store uenighed om, at Ghost Rider 2: The Spirit of Vengeance er en dårlig film, der er dog en smule uenighed om hvorvidt den er bedre eller værre end forgængeren.
Anmelderen fra BadassDigest skriver eksempelvis, at han længes efter at se den første film, efter at have set efterfølgeren, hvilket ikke er en god ting.
SlashFilm's anmelder skriver, at efterfølgeren er en smule bedre end den første film, men at manuskriptet er kedeligt og at 3D konverteringen bestemt ikke er god.
Jordan Hoffman er dog ikke i tvivl om, at denne nye film er langt værre end den første film. Han skriver sågar, at den første Ghost Rider ligner The Dark Knight i forhold til den nye (og så må den være skidt).
Filmen der udover Nicolas Cage i hovedrollen som Johnny Blaze, er skrevet af David Goyer, som også har været med til at skrive Nolans Batman film. Han har dog også skrevet film som Jumper, Blade og The Unborn, altså en mand der ikke altid leverer stabile manuskripter.
Den første Ghost Rider fik ligeledes hårde anmeldelser, og endte med en rotten score på 26% på Rottentomates.com, så at efterfølgeren får dårlige anmeldelser, kommer nok ikke som den helt store overraskelse.
Ghost Rider 2: The Spirit of Vengeance
NYHEDSBREV











