| < Forrige | Næste > |
|---|
Stephen King er den forfatter, der er blevet omsat til flest film. Rent faktisk er Stephen Kings romaner og noveller blevet til mere end 100 film, og nu er der endnu en på vej. Denne gang er det hans Rose Madder fra 1995, der står overfor at blive filmatiseret.
I øjeblikket afholdes der AFM (American Film Market) hvor der købes og sælges film og projekter til film, og her har Palomar Pictures sikret sig rettighederne til Rose Madder.
Manuskriptet til filmen er lige nu ved at blive skrevet af Naomi Sheridan. Hun er datter af Jim Sheridan, der har stået bag så forskellige film som Min Venstre Fod, Get Rich or Die Trying og I Faderens Navn.
Naomi Sheridan har tidligere skrevet In America tilbage i 2002 som hun blev nomineret til en Oscar for, men har holdt en pause på næsten 10 år, men nu vender hun altså tilbage.
Rose Madder handler om en kvinde der flygter fra ægtemanden, da han misbruger hende. Hun finder ud af, at hun kan rejse ind i et maleri og komme tilbage som en anden.
Der er endnu ikke sat navn på hvem der skal medvirke i filmen, eller hvem der skal instruere den.
kilde: variety.com
NYHEDSBREV











