| < Forrige | Næste > |
|---|
Det kom ikke som den helt store overraskelse, men i dag blev det afsløret at navnet på den kommende James Bond film bliver Skyfall. Det har længe været rygtet, at det ville blive den titel, og nu er det altså også blevet bekræftet.
Det blev samtidig også bekræftet, at Javier Bardem skal spille skurken i filmen. Bardem har tidligere selv annonceret dette, så det var heller ikke her, der kom den helt store overraskelse.
Det blev desuden bekræftet af Naomie Harris skal spille rollen som en agent ved navn Eve. Desuden vender Judi Dench også tilbage til rollen som M. Desuden medvirker blandt andre Ralph Fiennes også.
Det bliver naturligvis endnu en gang Daniel Craig, der skal trække i det fine tøj og spille rollen som verdens mest kendte hemmelige agent James Bond.
Det er forlængst blevet annonceret, at Sam Mendes skal instruere filmen. Han har tidligere stået bag film som Revolutionary Road, The Road to Perdition og American Beauty.
Optagelserne til filmen går i gang i disse dage, og Sam Mendes lover at der er overraskelser i vente. Han udtaler, at filmen står for sig selv, er original og ikke hænger sammen men de sidste to film.
kilde: imdb
NYHEDSBREV











