| < Forrige | Næste > |
|---|
The Lincoln Lawyer der blev instrueret af Brad Furman og havde Matthew McConaughey i hovedrollen klarede sig fornuftigt i biograferne. Godt nok indspillede den på verdensplan kun omkring 75 millioner dollars, men da den kun havde kostet ca. 40 millioner at producere, ender det med et lille overskud efter dvd salg, tv rettigheder osv.
Det var ikke nok til at Lionsgate ville satse på en efterfølger, men meget tyder nu alligevel på, at det ikke er helt slut med historien.
I hvert fald har ABC bestilt et manuskript til et pilotafsnit af en mulig tv-serie baseret på Michael Connelly's bog af samme navn. Det er forfatteren fra filmen John Romano og Connelly selv der skal skrive manuskriptet, der muligvis kan udvikle sig til en serie.
Connelly har skrevet hele fem bøger om Michael "Mickey" Haller, der i filmen bliver spillet af Matthew McConaughey, så der er rigeligt med materiale at tage af i en eventuel tv-serie.
Projektet er endnu på et meget tidligt stadie, og der er derfor endnu ikke nogen forlydender om hvem der er i tankerne til hovedrollen. Det må dog forventes, at der skal findes en erstatning for McConaughey, medmindre han siger ja til sin første tv-rolle nogensinde (udover en række en cameos).
The Lincoln Lawyer trailer
kilde: variety.com
NYHEDSBREV











