Fredag, 21. november 2008 23:58
Filmnyheder

Der er endnu ikke kommet tal for fredag
som er den officeille premieredag for vampyrfilmen
Twilight. Der er dog kommet tal på nattens forestillinger. Og beløbet er løbet op i nærmest atronomiske 7 millioner dollars, altså alene for forestillinger kl 00.01, og med dette tal forventes det er filmen muligvis endda overstiger de ellers tårnhøje forventninger mellem 50 og 60 millioner dollars for weekenden. Så det lader til at det knapt så store selskab Summit Entertainment virkelig har ramt en guldåre.
Filmen har kostet godt 37 millioner dollars at producere, men det lader til at filmen hurtigt spiller sig selv hjem. Filmen er primært rettet mod unge kvinder, men ifølge Summit Entertainment er der også meget stor interesse fra ældre kvinder og teenage drenge, så alt i alt er der en kæmpe potentiel målgruppe.
Stephanie Meyers bøger der er grundlaget for filmen er solgt i mere end 17 millioner eksemplarer verden over, det er dog også 4 i serien om de unge vampyrer.
kilde: variety