| < Forrige | Næste > |
|---|
Lionsgate har nu endelig valgt en premieredato til The Expendables 2, og valget er faldet på den 17. august næste år. Som vi tidligere har skrevet her på siden, har Sylvester Stallone valgt ikke at instruere efterfølgeren. Det vides endnu ikke hvem der skal overtage instruktørstolen, men det forlyder at Sly har samtaler med forskellige kandidater i øjeblikket.
Sylvester Stallone har dog lovet, at han også i den næste film selv skal spille hovedrollen, men hvem der ellers medvirker er endnu uvist.
Der har været nævnt mange forskellige skuespillere i forbindelse med filmen. Nogen af de navne der bliver ved med at dukke op er Jean-Claude Van Damme og Steven Seagal, men hvorvidt der er hold i disse rygter kan kun tiden vise.
Der regnes dog med, at der er er gode chancer for igen at se Bruce Willis og Arnold Schwarznegger i filmen, og sandsynligvis begge to i betydelig større roller end det var tilfældet med den første film.
The Expendables indspillede sidste år mere end 260 millioner dollars, og omsatte for yderligere 40 millioner på dvd salg alene i USA. Filmen har dermed været en ganske god forretning, da den "kun" har kostet omkring 80 millioner at producere.
kilde: worstpreviews.com
{loadpositon nyhedsbrev}











