| < Forrige | Næste > |
|---|
Næste år er det 100 år siden Titanic sank. Det skete helt præcist natten mellem den 14. og 15. april i 1912. Der er efterhånden lavet en del film og serier på vej, og meget tyder på at endnu en serie nu er på vej. Der er nok ikke mange der vil forsøge at lave en film der kan overgå James Cameron's film fra 1997, men der er endnu ikke lavet en tv-serie der for alvor har fanget publikum, men den kan altså nu være på vej.
Der er endnu ikke sluppet mange detaljer ud omkring projektet, men i følge engelske The Mirror forlyder det at man på rollelisten blandt andre vil kunne finde Oscar-vinderen Helen Mirren, det forlyder dog ikke i hvilken rolle.
Selvom der altså endnu ikke vides meget om projektet begyder optagelser efter sigende allerede inden for ganske kort tid, og disse finder sted i Ungarn.
Manuskriptet til serien er skrevet af Julian Fellowers, der blandt andet er manden bag manuskripter til film som The Tourist, The Young Victoria og Gosford Park som han vandt en Oscar for tilbage i 2002.
Der er ingen forlydender om hvornår serien skal have premiere, men hvis det skal passe med årsdagen for forliset, er det altså allerede til april næste år. I USA er der ABC der har sikret sig rettighederne, mens det endnu ikke vides om serien kommer til de danske skærme.
kilde: themirror.co.uk
NYHEDSBREV











