| < Forrige | Næste > |
|---|
Det er meningen at Avatar 2 skal få premiere i december 2013, men allerede nu er filmen stødt ind i problemer, længe ingen optagelserne er gået i gang. Det er tidligere kommet frem, at en stor del af handlingen i den kommende efterfølger, skal foregå under vandet.
Som det så ofte før har været med James Cameron, så kan det bare ikke blive stort og vildt nok. Det var derfor også hans plan at han skulle ned og filme i Marianergraven.
Marianergraven er med sine godt 11 km verdens dybeste (kendte) grav og ligger i stillehavet. Den er kun en gang tidligere blevet rigtig udforsket og Cameron har allerede planlagt sin ekspedition.
Cameron vil nemlig ned til bunden i et specialbygget undervandsfartøj, her vil han udforske bunden og finde inspiration til Pandora's have. Der findes mange livsformer der endnu ikke er opdaget, og dem vil Cameron altså være med til at opdage og bruge som inspiration. Cameron er allerede halvt færdig med at bygge sin specielle ubåd, men nu er der problemer.
Det enorme jordskælv der for nogle uger side ramte Japan, skete nemlig i området omkring Marianergraven og det forventes at der i de næste mange år vil være efterskælv i området. Det gør det ikke blot farligt, det gør det også stort set umuligt, da der ikke er nogen forsikringsselskaber der vil stå inde for produktionen.
Der er altså meget der tyder på at James Cameron, er nødt til at finde et nyt sted at udforske, hvilket kommer som lidt af et slag for produktionen, da planlægningen var lavet ud fra netop Marianergraven. Om det betyder at filmen bliver forsinket vides endnu ikke, men det er ikke umuligt. Cameron er nemlig ikke ligefrem kendt som en mand, der er villig til at gå på kompromis.
kilde: worstpreviewss.com
NYHEDSBREV











