| < Forrige | Næste > |
|---|
Når det kommer til pladesalg har Justin Bieber stadig godt et stykke op til Michael Jackson. Men der er dog steder, hvor den unge Bieber overgår den afdøde legende. På Youtube har Bieber længe været den ukronede konge, og nu har han også slået Michael Jackson på det store lærred.
Justin Bieber: Never Say Never har nemlig overgået Michael Jackson filmen This Is It. Dermed er filmen om teenage stjernen nu den mest omsættende koncertfilm nogensinde i amerikansk filmhistorie.
I den forgangne weekend rundede Never Say Never 72,2 millioner dollars, hvilket altså betyder, at den har overgået This Is It, der i 2009 indspillede 72,1 millioner dollars i de amerikanske biografer.
Hvis man ser på de to film på verdensplan er der nok ikke nogen tvivl om at det bliver This Is It, der trækker det længste stå. Michael Jackson filmen har udenfor USA indspillet godt 180 millioner dollars. Her har Bieber filmen indtil videre indspillet lidt over 10 millioner dollars.
Der er dog stadig mange steder hvor filmen endnu ikke har fået premiere, her i landet rammer filmen eksempelvis først biograferne den 7. april. I forbindelse med dette, kan det siges at Kino.dk netop har åbnet for forsalget af billetter.
Justin Bieber: Never Say Never trailer
kilde: thr.com
NYHEDSBREV











