| < Forrige | Næste > |
|---|
Red, der havde Bruce Willis, Morgan Freeman, John Malkovich og Helen Mirren på rollelisten blev en fin succes for Summit Entertainment, der står bag filmen. Den indspillede lidt over 160 millioner dollars i biograferne verden over. Filmen har ikke haft release på dvd og blu-ray endnu, men når det sker kan der utvivlsomt lægges yderligere end del millioner oveni den omsætning.
Summit er da også ganske tilfredse med resultatet. De er i hvert fald tilfredse nok, til at tro på at der er mere at komme efter i historien om de ellers pensionerede agenter. Derfor har de hyret Jon og Erich Hoeper til at skrive et manuskript til en efterfølger. Det var også de to der stod bag manuskriptet til den første film.
Filmen blev desuden nomineret til en Golden Globe for bedste komedie eller musical. Den måtte dog se sig slået af The Kids Are All Right, der vandt prisen, da de forleden blev uddelt.
Den første film blev instrueret af Robert Schwentke(Flightplan, Den Tidsrejsendes Kvinde), hvorvidt det også er ham Summit har i tankerne til efterfølgeren melder historien ikke noget om. Der er heller ikke nogen af de medvirkende skuespillere, der på nuværende tidspunkt har udtalt sig om at skulle medvirke i filmen.
Her i landet udkommer filmen på dvd og blu-ray den 8. marts.
kilde: collider.com
NYHEDSBREV











