| < Forrige | Næste > |
|---|
Der gik ikke mange minutter fra Sylvester Stallone annoncerede, at der ville komme en efterfølger til The Expendables til at rygterne om hvem der skal medvirke begyndte. Inden for de sidste par måneder har stort set alle actionstjerner, tidligere som nuværende været nævnt. Blandt de "ældre" stjerner har blandt andre været nævnt Chuck Norris, Steven Seagal og Jean-Claude Van Damme.
Nu er endnu et navn dukket op, og denne gang er det en af de yngre af slagsen. Det er nemlig G.I Joe skuespilleren Channing Tatum der skulle være inde i billedet til en rolle. Udover den skrækkelige G.I Joe har Tatum blandt andet også medvirket i det romantiske drama Dear John.
Det siger i hvert fald Dolph Lundgren: "Jeg ved at de snakkede om at få en ung en med, en ligesom, hvad er det han hedder, ham G.I Joe fyre, Channint Tatum, eller en som ham for at få det publikum med". Det er trods alt efterhånden ikke alle der kan huske Stallone, Lundgren, Crews og alle de andre.
Derudover afslører Lundgren også at det er meget sandsynligt at Van Damme kommer til at medvirke i den kommende efterfølger. Han siger også at Stallone har lovet ham at han får lov til at tæve Van Damme. Angiveligt var dette ellers en af grundene til at Van Damme sagde nej til den første, da han ikke ville have bank. Men det kan da være, at han er kommet på andre tanker efter den første films succes.
Der er endnu ikke sat en dato på, men det forventes at efterfølgeren får premiere sidst i 2012.
kilde: worstpreviews.com
NYHEDSBREV











