| < Forrige | Næste > |
|---|
Hvis det står til Harrison Ford, så må Indiana Jones lade livet i den næste film så hans søn kan tage over. Det skulle han i hvert fald ifølge ShowbizSpy angiveligt have sagt til både George Lucas og Steven Spielberg. Nyheden er endnu ikke blevet bekræftet af nogen fra trekløveret - hverken Lucas, Spielberg eller Ford.
Det forlyder at Lucas ikke er den helt store tilhænger af ideen, mens Spielberg skulle være langt mere åben over for at slå Indiana Jones ihjel, men hvad der er sandhed og hvad der er rygter vides altså ikke.
At Harrison Ford skulle komme med disse udtalelser, ville dog ikke være den helt store overraskelse. Han er efterhånden blevet 68 år, og tiden til at springe rundt med en pisk er måske efterhånden ved at være løbet fra ham.
Det er da derfor heller ikke helt utænkeligt, at han gerne så hans karakter helt blev aflivet så der ikke ville blive ved med at komme nye rygter om at han ville vende tilbage, ligesom det har været tilfældet med Sean Connery.
Skulle det gå hen og blive som Ford (måske) ønsker det, er det naturligvis oplagt at det bliver Shia Labeouf der overtager franchiset. Ligesom alle de andre involverede har han dog heller ikke udtalt sig om rygterne.
kilde: showbizspy.com
NYHEDSBREV











