| < Forrige | Næste > |
|---|
At Toy Story 3 ligger lunt i svinget til en Oscar for bedste animationsfilm, er der nok ikke den helt store tvivl om. Det er dog ikke nødvendigvis den kategori Walt Disney Studios er mest interesseret i at vinde. Rich Ross der er øverste chef for selskabet udtaler nemlig, at de har håber på at komme i betragtning i kategorien "bedste film".
"Vi går efter at vinde Bedste Film. Vi ville lave den bedste film, og anmelderne gav os ret. Desuden er den det største boxoffice hit i år. Så jeg kan ikke se hvorfor vi ikke skulle gå efter det hele" udtaler Ross.
Og han har ganske ret i sine betragtninger, for hvis man kigger på Rottentomatoes, kan man se at filmen har en rating på 99% positive anmeldelser, hvilket er det højeste for året.
Rich Ross udtaler samtidig at han sætter stor pris på kategorien for bedste animationsfilm, men at det måske er ved at være på tide at animationsfilm også blev betragtet som "rigtige" film. Og med det hit Toy Story 3 har været, findes der næppe noget mere oplagt eksempel.
Disney har da også allerede igangsat en såkaldt "for your consideration" kampagne, der skal få Oscar akademiets medlemmer til at stemme på flmen når tid er. Et par fantastiske billeder fra den kampagne kan ses her.
Det er ikke helt utænkeligt, at det lykkes for Disney at få filmen nomineret. Skulle det ske kommer den sandsynligvis i selskab med blandt andre Inception, The Social Network og Black Swan. De nominerede afsløres først i slutningen af januar.
Husk du kan vinde Toy Story 3 på dvd eller blu-ray i vores konkurrence
kilde: deadline.com
NYHEDSBREV











