| < Forrige | Næste > |
|---|
Selvom det flere gange er blevet afvist, så håber skuespilleren Kristin Davis stadig på, at der kan komme en Sex and the City 3. Digitalspy citerer hende for at sige: "Så vidt jeg ved er der ikke noget manuskript, til en tredje film. Men jeg ville aldrig sige aldrig, vi ville være lykkelige hvis det skete". Hvem "vi" er, skal være usagt.
Helt sådan forholdte det sig ikke med efterfølgeren, der udkom tidligere i år. Filmen kostede lige i underkanten af 100 millioner dollars at producere. Den fik skrækkelige anmeldelser verden over, og i USA opnåede filmen end ikke blockbuster stastus. På verdensplan endte den med at indspille 280 millioner.
Filmen var altså langt fra nogen økonomisk katastrofe, men på grund af den massive tilbagegang i billetsalget, og de nærmest hånende dårlige anmeldeler, kom det hurtigt frem at Sex and the City 2 ville blive den sidste.
Ikke desto mindre har der i det sidste halve år med jævne mellemrum, dukket rygter op om at der kunne være en tredje film undervejs. Og det Kristin Davis der spiller Charlotte i serien, gør i hvert fald ikke noget for at lægge en dæmper på disse.
Sex and the City 2 udkommer på dvd og blu-ray den 2. november.
kilde: digitalspy.co.uk
NYHEDSBREV











