| < Forrige | Næste > |
|---|
Som vi tidligere har skrevet her på siden er der et remake på vej af Alex Proya's The Crow fra 1993. Filmen skal instrueres af Stephen Norrington, der tidligere har stået bag film som Blade og The League of Extraordinary Gentlemen, mens manuskriptet netop nu er ved at blive omskrevet af musikeren Nick Cave.
Den originale film, som var baseret på James O'Barr tegneserie af samme navn fra 1989, hvade Brandon Lee i hovedrollen som Eric Draven, der vender tilbage fra de døde for at hævne mordet på hans forlovede.
Indtil nu har der været meget stille om hvem der skal påtage sig rollen i den nye udgave, i hvert fald indtil nu. Det forlyder nemlig ifølge Bloody-Disgusting at rollen er blevet tilbud til Mark Wahlberg.
Den originale film kostede omkring 15 millioner dollars at producere, og indspillede på verdensplan langt over 100 millioner dollars. Filmen opnåede kultstatus, nok ikke mindst fordi Brandon Lee døde under optagelserne. Dette betyder også at der er et enormt pres på hvem der end skal overtage rollen, om Mark Wahlberg er den rette vil tiden måske vise.
Miramax forsøgte sig efter den første film med flere efterfølgere. Der var dog ikke nogen af dem der opnåede tilnærmelsesvis den samme succes som originalen.
kilde: bloody-disgusting.com
{loadposistion google}
NYHEDSBREV











