| < Forrige | Næste > |
|---|
Filmverdenen er blevet et stort talent fattigere. Klipperen Sally Menke er i morges afgået ved døden. Menke er kendt for at have været Quintin Tarantino's trofaste klipper gennem hele hans karriere. Gennem deres samarbejde har hun blandt andet klippet Reservoir Dogs , Kill Bill filmene og senest Inglourious Basterds. Sally Menke er to gange blevet nomineret til en Oscar for bedste klipning. En gang i 1995 for Pulp Fiction og en i år for Inglourious Basterds. Det blev dog aldrig til en sejr for Menke, der er dog ingen tvivl om at hun vil blive minde ved næste års uddeling for hendes store bidrag til de sidste 20 års film.
Den 56-årige Sally Menke var kendt som en ivrig trekker, og gik ofte ture i bjergene ved Los Angeles. I morges gik hun som vanligt en tur. Nogle venner alarmerede politiet da hun ikke var kommet tilbage.
Det var nogle eftersøgere der fandt hende, men det er endnu ikke fastlagt hvad dødsårsagen var. Dog spekuleres der i om den enorme varme, der i øjeblikket er på den amerikanske vestkyst, kan have haft betydning.
Filmverdenen kommer i den grad til at savne Sally Menke og hendes talent, Menke's klipning var netop en af de ting der gennem snart tyve år har gjort Tarantinos film så specielle.
Tarantino har endnu ikke udtalt sig om den tragiske hændelse.
kilde: comingsoon.net
NYHEDSBREV











