| < Forrige | Næste > |
|---|
Den svenske skuespiller Noomi Rapace kom på alles læber da hun spillede rollen som Lisbeth Salander i filmatiseringerne af Stieg Larssons Millenium trilogi. Også i udlandet har Rapace vakt stor opsigt, og nu har hun ifølge The Hollywood Reporter fået sin første rolle i en stor Hollywood produktion. Hun skal nemlig spille den kvindelige hovedrolle i Sherlock Holmes 2.
Dermed kommer den 31-årige svenske Rapace til at arbejde sammen med blandt andre Robert Downey. Jr og Jude Law, der spiller henholdsvis Sherlock Holmes og Dr. Watson.
Ligesom det var tilfældet med den første film, skal efterfølgeren også instrueres den engelske instruktør Guy Ritchie. Det forlyder at optagelserne til filmen allerede går i gang senere på året, præcist hvornår vides dog endnu ikke.
Den første Sherlock Holmes der udkom i slutningen 2009 blev en stor succes for Warner bros. Filmen indspillede lidt over en halv milliard dollars i biograferne. Derfor var de da heller ikke sene til at godkende en efterfølger. Og den nærmer sig altså nu med hastige skridt.
Udover Noomi Rapace, Robert Downey Jr. og Jude Law medvirker Daniel Day Lewis også i rollen som Professor Moriarty, en rolle der ellers også var rygtet til at gå til Brad Pitt.
Hvis alt går efter planen kommer filmen til at have premiere den 16. december næste år.
kilde: thr.com
NYHEDSBREV











