
Det er efterhånden et par år siden George Clooney sidst instruerede en film, men nu har han snart klar igen. I 2005 instruerede og skrev han med enorm succes filmen
Good Night, and Good Luck. Filmen blev nomineret til 6 Oscars, Clooney blev både nomineret for bedste manuskript og bedste instruktion, dog uden at vinde nogen af dem.
I 2008 instruerede han Leatherhead, dog med noget mere begrænset succes. Og siden da har han holdt en lille pause som instruktør, men nu er han altså snart klar til at gå bag kameraet igen.
Denne gang bliver det med en filmatisering af teaterstykket Farragut North, der er et politisk drama om en politikers kampagne med masser af beskidte og ufine tricks.
Ifølge New York Magazine så regner Clooney med at kunne begynde optagelserne til februar, og allerede nu har han langt de fleste skuespillere på plads. Blandt dem der vil være at finde på rollelisten er blandt andre Philip Seymour Hoffman, Paul Giamatti og Chris Pine. Derudover forlyder det også at George Clooney vil medvirke i en mindre rolle.
Manuskriptet til filmen vil blive skrevet af Beau Willimon der også står bag teaterstykket. I filmkredse af Willimon et relativ ukendt navn, men indenfor teaterverdenen i New York har Willimon efterhånden stået bag en helt del opsætninger.
Willimon skrev stykket efter at have arbejdet på den politiske kampagne for Howard Dean der planlagde at stille op til præsidentvalget i 2004, men måtte se sig slået af John Kerry som kandidat for demokraterne.
kilde: nymag.com