
Når der skal uddeles priser over de lækreste mænd i Hollywood er der som regel to der altid går igen og har gjort det de sidste mange år. Johnny Depp og Brad Pitt er generelt blandt de mest eftertragtede skuespillere overhovedet. De har aldrig spillet overfor hinanden, men det kan det måske blive ændret ved nu.
20th Century Fox købte i den forgangne måned rettighederne til en filmatisering af Mark Miller's(Kick-Ass) tegneserie Nemesis. Kort efter de havde købt rettighederne til filmen hyrede de Tony Scott(Man on Fire, The Last Boy Scout) til at instruere.
Overfor BBC har Millar udtalt at Scott ringede til ham om spurgte hvem han synes der skulle spille hovedrollerne. Til dette svarede Miller at det vidste han ikke, men måske Brad Pitt og Johnny Depp. Til dette skulle Scott angiveligt have svaret "Det er fint, så ringer vi til dem". Og nu skulle han angiveligt være i forhandlinger med de to superstjerner.
Nemesis handler om milliardæren Matt Anderson, der udover at være et geni også er en skurk, der vil hævne hans forældres død. Hævnen kommer til at ramme Blake Morrow, politichefen der stod for at fange hans forældre, der også var forbrydere.
Hvem der tiltænkt hvilken rolle er uvist, men både Brad Pitt og Johnny Depp har tidligere bevist at de kan spille skurk. Det forlyder at filmen kommer til at få et budget på omkring 150 millioner dollars. Aftalen er dog langt fra underskrevet, og hvis man skal tro imdb.com så er både Pitt og Depp booket rimeligt godt op det næste lange stykke tid.
kilde: worstpreviews.com