
Selvom
Vampires Suck på premieredagen i onsdags havde held til at indtage førstepladsen i de amerikanske biografer, blev glæden kort, det endte nemlig alligevel med at
The Expendables for anden uge i træk lå i toppen da weekenden var ovre og tallene for billetlugerne i de amerikanske biografer er gjort op.
Filmen omsatte i dens anden weekend for 16,5 millioner dollars. Dette var ikke voldsomt imponerende, det var dog rigeligt til at indtage førstepladsen foran Vampires Suck der indspillede 12,2 millioner dollars. Filmen har i alt siden premieren nu indspillet lidt over 18 millioner.
Der var hele 5 film der fik en bred premiere i USA i sidste uge, der var dog ikke nogen af dem der klarede den første weekend specielt imponerende. Både Lottery Ticket, Piranha 3D, Nanny McPhee Returns og The Switch indspillede alle omkring 10 millioner på de første tre dage.
Fælles for alle filmene er dog også at de alle er lavet på relativt beskedne budgetter, alligevel havde selskaberne bag dem nok håbet på lidt mere.
Lionsgate har mest grund til at smile efter The Expendables igen lå nummer et, Sylvester Stallone filmen har nu omsat for godt 65 millioner dollars alene på det amerikanske marked.
kilde: the-numbers.com