| < Forrige | Næste > |
|---|
Lige siden Guillermo del Toro sprang fra jobbet som Hobitten instruktør har rygterne omkring kommende projekter dukket op i en lind strøm. Et af de rygter er omkring Hellboy 3. Disse rygter er dog ikke af ny dato, da Guillermo del Toro lige siden 2008 har snakket om, at han gerne ville lave en tredje film.
Men efter han pludselig har fået mere tid mellem hænderne er rygterne altså igen blusset op, og denne gang har instruktøren også selv kommenteret på dem overfor MTV news.
"Jeg ville elske at lave den. Men det hjerteknusende for mig, er at jeg ved hvordan det ender, og jeg ved ikke om jeg vil se den slutning, men jeg ville stadig elske at lave filmen".
I interviewet siger han også at MTV måske nærmere skulle spørge Ron Perlman, om han har lyst til at lave en mere. Da de første to Hellboy film skulle indspilles, skulle Perlman hver dag bruge omkring seks timer på at få lagt make-up.
På trods af meget flotte anmeldelser var der ikke nogen af de to første film der klarede sig voldsomt godt i biograferne. Den første film indspillede på verdensplan under 100 millioner dollars, og havde kostet 66 at lave. Efterfølgeren The Golden Army kostede 85 millioner dollars at producere og indspillede 160 millioner på verdensplan.
Såfremt Ron Perlman har lyst til at vende tilbage til de mange timers make-up, er det sandsynligvis kun et spørgsmål om tid inden en tredje film kommer.
kilde: mtv.com
NYHEDSBREV











