| < Forrige | Næste > |
|---|
Det er ikke nemt at spå om hvad status er for en Terminator 5 i øjeblikket, og nu er det et helt nyt projekt på banen. Hannover House vil nemlig i samarbejde med Red Bear Entertainment lave en animeret 3D film ved navn Terminator 3000, historien vil tage udspring i hændelserne i den første film fra 1984.
Den øverste chef for Hannover House, Eric Parkinson har tidligere arbejdet for Hemdale Home Video, der netop stod for distributionen af James Camerons udgave.
Filmen kommer til at få et budget på omkring 70 millioner dollars, og det forventes at arbejdet med filmen går i gang i starten af næste år.
Udover at handlingen vil tage udspring i den første film, er der ikke mange detaljer der er sluppet ud omkring projektet. Dog forlyder det at mængden af vold vil begrænse sig, så filmen blot bliver forbudt for børn under 13 år.
De gængse filmrettigheder er stadig i hænde hos Pacificor, i hvor høj grad Terminator 3000 rettighederne hører under de almindelige rettigheder er uvist. Eftersom produktionen er sat til at begynde i januar, må det dog forventes at de juridiske er på plads.
kilde: comingsoon.net
NYHEDSBREV










