| < Forrige | Næste > |
|---|
Tilbage i april kom der første gang rygter om at den første af de kommende Avatar efterfølgere, ville komme til at foregå under vandet. Der er da også meget der tyder på at disse rygter var sande, i hvert fald at James Cameron over for MTV News bekræftet at det er en del af hans planer.
Cameron har tidligere udtalt at havene i Pandora er præcis lige så rige på liv, nyskabende og opfindsomme som omgivelserne var det i den første film.
James Cameron er desuden kendt for at være en ivrig fritidsdykker, men han afviser dog at det har noget med sagen at gøre. "Det (at optage en film) er ikke det samme som at dykke, jeg holder min dykning, som jeg gør for fornøjelse, adskilt fra arbejde. At dykke for at optage film er arbejde. Dykning efter opdagelser er for sjov. Jeg holder mine ærter og gulerødder adskilt".
Det vides endnu ikke om de efterfølgende film vil byde på nye karakterer, men eftersom meget af den øjensynligt kommer til at foregå under vand virker det bestemt ikke usandsynligt.
For nyligt udtalte James Cameron at han overvejede at optage Avatar 2+3 back-to-back(på samme tid). Hvorvidt dette betyder at begge film skal foregå under vandet melder historien ikke noget om på nuværende tidspunkt.
James Cameron har tidligere haft stor succes med at arbejde i og under vand i film, blandt andet med Dybet/The Abyss og ikke mindst Titanic.
kilde: mtv.com
NYHEDSBREV










