| < Forrige | Næste > |
|---|
Der er efterhånden ikke så længe til at optagelserne til den tredje Batman skal begynde. Derfor begynder diverse rygter omkring filmen også at tage til i styrke. Det vides endnu ikke hvem hovedskurken bliver i filmen, men der er mange indikationer på at det kunne blive The Riddler/Gækkeren.
Der er nu også meget der tyder på at filmen, eller dele af den, måske skal optages i New Orleans. Warner Bros har for nyligt afsluttet optagelserne til The Green Lantern i filmen og har angiveligt anbefalet byen til instruktøren Christopher Nolan.
Det er ikke overraskende primært af økonomiske grunde at New Orleans er meget attraktiv for Warner Bros. Byen har et specielt beskatningssystem der gør at filmselskaber ikke beskattes så hårdt, derfor er det billigere at optage i New Orleans end eksempelvis Chicago hvor The Dark Knight blev optaget.
Det er ikke mange procenter der er tale om, men da The Dark Knight kostede omkring 185 millioner dollars at producere er få procenter hurtigt mange penge.
Nolan har endnu ikke udtalt sig om rygterne, og så meget haster det da heller ikke. Optagelserne til filmen forventes at få i gang til marts næste år. Den endnu ikke navngivne Batman film får premiere i sommeren 2012.
kilde: digitalspy.co.uk
NYHEDSBREV











