
Det er ikke unormalt at film bliver optaget back-to-back for at spare tid og penge. Ved at optage flere film på samme tid kan der ofte være millioner af dollars at spare. Peter Jackson gjorde det med
Ringenes Herre trilogien, David Yates har netop gjort det med
Harry Potter and the Deahtly Hallows Part 1 & 2 og der er masser af andre eksempler.
Nu afslører James Cameron overfor MTV, at de netop nu overvejer at optage de to kommende Avatar film back-to-back.
Det kræver dog også en del af de medvirkende, da de skal investere meget tid i optagelserne og dermed være lang tid væk fra familie osv.
Cameron forklarer overfor MTV, at det netop ved Avatar sagtens vil kunne lade sig gøre. Langt størstedelen af filmen bliver lavet digitalt efterfølgende. Derfor kræves der egentlig en minimal indsats af skuespillerne og produktionsholdet. Derfor ville de to film egne sig perfekt til at blive optaget i et stræk.
James Cameron forklarer at live-action delen relativ hurtigt kan optages, og at de efterfølgende har masser af tid til at lave CGI grafikken. Han pointerer dog også at beslutningen endnu ikke er taget, og det derfor ikke ligger fast.
kilde: mtv.com