
I Danmark er der af uvisse tåbelige grunde stadig mere end en måned til
Toy Story 3 får premiere. Men i resten af verden har filmen efterhånden haft premiere overalt. I USA har filmen storhittet og har indspillet mere end 379 millioner dollars. På verdensplan har den indspillet mere end 700 millioner dollars og en god del af disse penge stammer fra England.
I premiereweekenden skubbede filmen Inception af tronen og omsatte for 21 millioner pund. Dette er den største åbning i 2010 og den andenstørste i engelsk biografhistorie, kun overgået af Harry Potter and the Prisoner of Azkaban.
Filmen er som
tidligere beskrevet her på siden nummer 15 over de mest indspilledende film nogensinde i USA, og filmen er blot få tusinde fra at rykke op på en 14. plads.
På verdensplan befinder filmen sig på en 38. plads over de mest indtjenende film nogensinde, men der er ikke nogen tvivl om at filmen kommer til at rykke mange pladser frem i de kommende par uger.
Filmen der har kostet omkring 200 millioner dollars er samtidig en af de bedst anmeldte film nogensinde, men her i landet må vi altså vente til den 26. august med at se filmen.
kilde: digitalspy.co.uk