
At den nye
Toy Story 3 klarer sig pænt ville være en stor underdrivelse. Filmen har overrasket alt og alle. Ikke alene har den fået helt fantastiske anmeldelser, den har også i den grad publikum på sin side. Selvom filmen har haft premiere i mere end en måned, ligger den solidt placeret på en femteplads over de meste sete film i øjeblikket i USA.
Den ligger blandt andet foran film som The Last Airbender og Predators der ellers næsten lige har fået premiere.
Filmen har allerede slået sine to forgængere med flere længder. Den første og anden film indspillede henholdsvis 191 og 245 millioner dollars. Dette tal har den tredje film for længst passeret.
Filmen omsatte i den første weekend for mere end 100 millioner dollars (109) og har på nuværende tidspunkt indspillet mere end 364 millioner dollars.
Hvis man lige ser bort fra Avatar, er Toy Story 3 uden sammenligning den største succes i år ,og har uden problemer slået blandt andre Iron Man 2, Alice in Wonderland og The Twilight Saga: Eclipse.
Rent faktisk rækker de 364 millioner dollars i USA til en placering som den 15. mest indspillende film i den amerikanske historie(ikke inflationsomregnet dog)
På sin 15. plads har filmen allerede overgået eksempelvis Steven Spielbergs Jurassic Park, Spider-Man 3 og Lord of the Rings: The Two Towers.
Hvis Toy Story 3 skal helt op i top 10, kræver det at den sælger billetter for omkring 40 millioner dollars mere, dermed vil den nemlig slå Transformers: Revenge of the Fallen der netop ligger på 10. pladsen med en omsætning på 402 millioner dollars.
I Danmark må vi vente til den 26. august før filmen får premiere.
kilde: the-numbers.com