
Det er efterhånden et lille års tid siden at Columbia Pictures bekræftede en
Ghost Rider efterfølger. Der er er dog stadig ikke sat navn på hvem der skal skal instruere filmen, ligesom det endnu er uvist om Nicolas Cage vender tilbage til rollen som Johnny Blaze aka. Ghost Rider. Nu er der dog måske kommet styr på førstnævnte.
I hvert fald forlyder det nu ifølge The Hollywood Reporter at Mark Neveldine og Brian Taylor er i forhandlinger om at instruere filmen der går under navnet Ghost Rider: Spirit of Vengeance.
Nevaldine og Taylor har stået bag de to første Crank film med Jason Statham i hovedrollen og har senest instrueret Gamer. Alle tre film både skrev, producerede og instruerede makkerparret til Ghost Rider 2 vil de dog kun skulle instruere.
Manuskriptet som allerede er klart er skrevet af David Goyer der blandt andet er forfatteren bag Batman Begins og The Dark Knight.
I øjeblikket forlyder det at Nicolas Cage er i forhandlinger med Columbia Pictures om at vende tilbage til rollen, men det afhænger blandt andet af hvornår han skal i gang med at indspille National Treasure 3.
kilde: thr.com