Det kommer ikke som nogen overraskelse. Efter Tom Cruise selv på det kraftigste har antydet at der kommer en film, og endda dukkede på i "levende live" til MTV Movie Awards, var der nok de færreste der var i tvivl, men nu er den god nok. Der kommer en Les Grossman film.
Det bekræfter Paramount Pictures i en pressemeddelelse. Filmen bliver produceret af Tom Cruise selv i samarbejde med Ben Stiller, der gjorde karakteren berømt i hans film Tropic Thunder.
I følge Ben Stiller er Les Grossmans livshistorie en inspirerende fortælling om den menneskelige kamp for at opnå storhed imod alle odds.
Desuden har Grossman i følge Ben Stiller lovet at "Fucking kill the shit out of the movie and make Citizen fucking Kane look like piece of crap home movie".
Der er endnu ikke sat en dato på hvornår produktionen af filmen begynder, ligesom det endnu ikke vides hvem der skal instruere filmen. Dog er det nok mere end sandsynligt at der også vil være en rolle til Ben Stiller i filmen.
Michael Bacall skal skrive manuskriptet sammen med Ben Stiller. Hvad handlingen mere præcist kommer til at gå ud på må tiden vise.