| < Forrige | Næste > |
|---|
Det har længe forlydt at det har kostet omkring 130 millioner dollars at lave Ridley Scott filmen Robin Hood der i disse dage får premiere. Hjemmesiden The Wrap er dog kommet i besiddelse af et dokument der afslører et væsentlig andet tal. Her står der nemlig "sort på hvidt" at filmen har kostet hele 237 millioner dollars at lave, i danske kroner svarer dette til omkring 1,4 milliarder.
Der har dog været nogle skattemæssige fordele og lign. ved at lave filmen, men det forlyder stadig at den har kostet omkring 200 millioner. Det er alene i produktion og løn, hertil skal lægges et anseeligt beløb til markedsføring og kopier af filmen til biograferne verden over. Hvis dette beløb passer har filmen omtrent kostet det samme som Avatar og alt ære og respekt til Robin Hood så indspiller den næppe 2,7 milliarder.
Talsmænd for Universal Pictures nægter at udtale sig omkring rygterne på budgettet på filmen, men svarer i stedet igen med at Universal har stor tiltro til at filmen kommer til at klare sig præcis lige så godt som de hele tiden har håbet på.
Generelt har Universals 2010 ikke budt på de helt store økonomiske succeser. The Green Zone der blev instrueret af Paul Greengrass med Matt Damon i hovedrollen indspillede blot 86 millioner dollars på et produktionsbudget på omkring 100. The Wolf Man indspillede godt nok tæt på 140 millioner men havde tilsvarende kostet 150.
Derfor begynder Universal at hungre efter en godt økonomisk succes, hvis Robon Hood rent faktisk har kostet 200 millioner, kan det godt være at det er tvivlsomt om det er Ridley Scott der skal redde året.
kilde: thewrap.com
NYHEDSBREV











