| < Forrige | Næste > |
|---|
De seks Star Wars film har indspillet mere end 4 milliarder dollars i biograferne verden over. Video og dvd salget var været svimlende og nu er der endnu mere omsætning på vej til George Lucas & co. Steve Sansweet afslørede nemlig ved Chicago Comics and Entertainment Expo at Star Wars filmene vil blive udsendt på blu-ray.
Sansweet kan ikke afsløre hvornår filmen kommer til at udkomme, men han lover at det bliver i en nær fremtid....
Desuden afslørede han at filmen kommer i en stor boks, der udover filmene naturligvis, kommer til at indeholde et væld af bonusmateriale. Udover en masse materiale omkring filmen kommer der også til at være scener der aldrig er set før, hvilket nok kan lokke millioner af Star Wars fans til at investere i boksen.
Der har den senere tid gået mange rygter om at George Lucas har planer om at udsende alle seks Star Wars film i biograferne i 3D. Sansweet bekræfter at Lucas er interesseret i dette, men at den slags ting tager tid og det endnu ikke er sikkert at det kommer til at ske.
Der er altså endnu ikke fastsat en dato på blu-ray udgivelsen, men mon ikke der er mange der vil ønske sig den til jul.
kilde: comingsoon.net
NYHEDSBREV











