| < Forrige | Næste > |
|---|
Den kommende tredje film i xXx serien bliver i følge deadline.com i 3D og det bliver med Rob Cohen i instruktørstolen. Der har ellers været meget ballade omkring filmen. Til at begynde med skulle Rob Cohen instruere Vin Diesel i filmen for Columbia Pictures. Rob Cohen forlod dog projektet, og senere droppede Columbia helt at lave den.
Dette udnyttede Paramount Pictures der anskaffede sig rettighederne. Dette fik så Rob Cohen til at vende tilbage, og nu er det altså de oprindelige planer der ser ud til at holde stik, bare hos et nyt filmselskab.
I filmen vender Xander Cage (Vin Diesel) tilbage efter alle troede han var død. Samuel L. Jackson medvirker endnu engang som Cage's kontaktperson Augustus Gibbons.
Den første film der havde Vin Diesel i hovedrollen blev en stor succes og indspillede mere end 260 millioner dollars på verdensplan. I den anden film var Vin Diesel skiftet ud med Ice Cube hvilket ikke gavnede salgstallene. Filmen indspillede blot 71 millioner på verdensplan og sølle 26 millioner i hjemlandet USA.
I den tredje film vender Vin Diesel endnu en gang tilbage, og det har altså fået Paramount Pictures til at tro på filmens muligheder.
Optagelserne forventes at gå i gang umiddelbart efter Diesel er færdig med optagelserne til den femte film i Fast and the Furious serien. xXx 3 får efter planen premiere i slutningen af 2011.
kilde: deadline.com/hollywood
NYHEDSBREV











