| < Forrige | Næste > |
|---|
Der varer ikke så voldsomt længe inden optagelserne til Breaking Dawn der er sidste kapitel i Twilight sagaen. Alligevel har Summit Entertainment endnu ikke fundet en instruktør der skal stå bag filmene. Indtil videre har blandt andre Sofia Coppola og Gus van sant været nævnt som mulige bejlere. Nu melder endnu en instruktør sig dog på banen, og igen er der tale om en prominent en af slagsen.
Det er nemlig den M. Night Shyamalan (The Sixth Sense, Signs, Lady in the Water) der overfor MTV news har udtrykt interesse for filmen.
"Jeg ville elske det - jeg elsker serien og Catherine Hardwickes film er en af mine yndlingsfilm for sidste år" udtaler Shyamalan og tilføjer at han mener Twilight er noget nær den perfekte film.
M. Night Shyamalan havde enorm succes med The Sixth Sense og Signs, mens det siden da har knebet en smule med de helt store succeser. Om det er derfor han pludselig melder sig ind i kampen om at overtage det yderst populære franchise skal være usagt.
kilde: mtv.com
NYHEDSBREV










