| < Forrige | Næste > |
|---|
Ligesom det var tilfældet med Avatar var der på forhånd skepsis overfor produktionsbudgettet på Alice I Eventyrland. Filmen har kostet omkring 200 millioner dollars at lave og dermed skal der en ganske gedigen omsætning til før at filmen bliver økonomisk rentabel. Det er dog også lige præcis hvad filmen har fået, og omsætningen har nu på verdensplan rundet 566 millioner dollars.
Det er forskelligt fra film til film, men generelt tilfalder halvdelen af omsætningen studiet bag filmen, i dette tilfælde Disney der altså allerede nu kan se frem til omkring 300 millioner dollars. Hvilket naturligvis vil dække filmens omkostninger rigeligt ind.
Langt værre ser det ud for Paul Greengrass og Matt Damon filmen Green Zone. I løbet af de første par uger har filmen indspillet lidt under 25 millioner dollars. Da filmen har kostet omkring 100 millioner at producere ser der ikke ud til at blive nogen god forretning for Universal.
Det kan være Universal skulle have overvejet Green Zone 3D. Der er i hvert fald en tendens til at langt fra fleste 3D film klarer sig meget godt i øjeblikket.
kilde: the-numbers.com
NYHEDSBREV











