
I løbet af ugen har Ruben Fleischer været sat i forbindelse med den fjerde
Mission Impossible film. Fleischer der senest har stået bag
Zombieland er dog mere interesseret i
30 Minutes or Less, der er en noget mindre film, med Danny Mcbride (
Up in The Air, Pineapple Express) i hovedrollen som pizzabud.
Der meldes ikke noget om hvorfor Fleischer ikke er interesseret i at instruere actionbraget der bliver produceret af J.J Abrams. Dog har det uden tvivl krævet en del overvejelser fra Fleischer at sige nej til det kæmpe store franchise.
Udover 30 Minutes or Less forventes det også at Fleischer vender til instruktørstolen på efterfølgeren til Zombieland, der forventes at komme næste år.
Zombieland blev et overraskende hit da den indspillede mere end 75 millioner dollars i biografer i USA og lige under 100 millioner på verdensplan. Også på dvd har filmen klaret sig godt og solgt langt over en million eksemplarer.
Med Ruben Fleischers afslag mangler J.J. Abrams altså stadig at finde en instruktør til den fjerde Mission Impossible der efter alt at dømme endnu en gang får Tom Cruise i rollen som Ethan Hunt.
kilde: cinemablend.com