| < Forrige | Næste > |
|---|
Lige siden det kom frem at der bliver arbejdet på en tredje Men in Black film har ryterne omkring den svirret. Det helt store spørgsmål er naturligvis hvilke skuespillere der skal medvirke i filmen. Det forlyder at Will Smith er interesseret i at vende tilbage til rollen, men intet er dog sikkert endnu. Tidligere har Josh Brolin var sat i forbindelse med filmen, men ligesom Will Smith er dette heller ikke blevet bekræftet endnu.
Det nyeste rygte er at Sacha Baron Cohen angiveligt skulle være i spil til en rolle i filmen. Det forlyder samtidig at der tale om en rolle som "Yaz" sammen med Jermaine Clement (kendt fra serien Flight of the Conchords), det kunne altså godt tyde på at der er tale om den eller anden form for rumvæsen.
Sacha Baron Cohens status taget i betragtning, må man dog gå ud fra at der er tale om en større rolle da han trods alt er for stor en stjerne til små biroller.
Angiveligt er manuskriptet til filmen, der er skrevet af Ethan Cohen allerede færdigt. Cohen er blandt andet kendt som en af mændende bag manuskriptet til Tropic Thunder.
Der er endnu ikke kommet nogen officielle datoer på hvornår optagelserne begynder eller hvornår filmen forventes at få premiere. Dette hænger nok sammen med, at Will Smith altså som nævnt endnu ikke har bekræftet at han skal medvirke.
kilde: bloody-disgusting.com
NYHEDSBREV










