
Marvel har mildest talt haft store problemer med at finde en skuespiller til at spille rollen som Captain America i filmen af samme navn. I øjeblikket har Marvel gang i en meget omfattende casting for at finde den helt rigtige til rollen. Og det forlyder altså at Dane Cook er meget interesseret i at få rollen. Det skriver han i hvert fald på sin twitter profil.
Han skriver hvordan han har tabt sig og er kommet i bedre form for at blive klar til Captain America casting og hans kommende stand up tour. Og i følge hans
billeder på hans profil har arbejdet givet gevinst, hvorvidt det også giver en filmrolle vil tiden vise.
Han skriver også at han allerede har været til audition, men at Marvel angiveligt overvejer om hvorvidt Dane Cook måske er for gammel til rollen.
Dane Cook har efterhånden medvirket i en hel del film, udover Mr. Brooks hvor han spillede overfor Kevin Costner har det dog primært været i komedier, men nu mener han åbenbart han er klar til at lave action.
Vi følger naturligvis sagen.
kilde: twitter.com/danecook