| < Forrige | Næste > |
|---|
Det bliver ikke Terrence Howard der skal spille rollen som Jim Rhodes, Tony Starks bedste ven i Iron Man 2. Selvom Terrence Howard har udtrykt begejstring for rollen i den første film, kan han og Marvel studios angiveligt ikke blive enige om økonomien. Det er synd og skam, da Howard var fremragende i rollen, erstatningen bliver dog ikke af den værste slags. Rollen som Jim Rhodes bliver nemlig overtaget af en anden Oscarnomineret skuespiller nemlig Don Cheadle(Crash).
Rygterne siger at Marvel ikke er meget for at give de lønstigninger der er normale for en efterfølger, der har også været tale om at instruktøren Jon Favreau ikke kunne få den lønstigning han ønskede. Angiveligt er det Marvel's overbevisning af film om superhelte udelukkende drejer sig om skuespilleren der spiller hovedrollen, og Robert Downey Jr. har uden tvivl kunne få den ønskede stigning. Det er ærgeligt, da det generelt er irriterende at se en ny skuespiller spille samme rolle, som en anden. Dog er det svært at være helt ked af udskiftningen da Don Cheadle trods alt er en klasseskuespiller. Iron Man 2, forventes af få premiere 30. april 2010, så der kan nå at ske meget endnu.
Iron Man er udkommet på DVD og Blu-ray
NYHEDSBREV











