| < Forrige | Næste > |
|---|
Der er efterhånden blevet skrevet mange kapitler i sagaen om Paranormal Activity. Filmen der er blandt de mest profitable nogensinde har indspillet mere end 140 millioner dollars og kostet omkring 10.000 at lave. Paramount Pictures der købte rettighederne til filmen har arbejdet hårdt for at komme i gang med en efterfølger, men har stødt på flere forhindringer.
I januar forlød det at Saw VI instruktøren Kevin Greuert skulle stå for instruktionen af efterfølgeren. For nyligt annoncerede Lionsgate dog at Greuert ville vende tilbage til den syvende Saw film og dermed har Paranormal Activity 2 igen været uden instruktør, i hvert fald indtil nu.
Det forlyder at Paramount Pictures er i forhandlinger med Brian De Palma, der skulle være yderst interesseret i at lave efterfølgeren. Brian De Palma er mest kendt for Scarface, De Uovervindelige og Mission Impossible.
Intet er dog fastlagt endnu og det forlyder også at Paramount har flere forskellige instruktører i kikkerten inden de endelig beslutter sig.
Det forlyder dog at filmen allerede skal ramme biografen senere i år, så tiden begynder at være en vigtig faktor.
kilde: joblo.com
NYHEDSBREV











