| < Forrige | Næste > |
|---|
Martin Scorsese er generelt altid en glad mand, men i øjeblikket har han endnu mere grund til at smile end normalt. Hans nyeste film Shutter Island er godt nok blevet lidt lunkent modtaget af pressen, men kritikken preller af på publikum. I hvert fald har filmen i den første weekend omsat for mere 40,2 millioner dollars. Det er rigeligt til indtage førstepladsen og samtidig er det også klart den bedste åbning for en Scorsese film nogensinde.
Med en omsætning på 40 millioner har filmen på nuværende tidspunkt også allerede overgået mange af hans tidligere værker som Raging Bull, Taxi Driver.
Nyheden kommer meget belejligt for Paramount Pictures der ellers angiveligt skulle have haft tvivl om hvorvidt filmen ville blive en succes, og derfor skubbede den fra sidste år til en premiere nu.
Pudsigt nok er Shutter Island en af de dårligst anmeldte film i Scorsese regi, og nu tyder meget altså på at den bliver den mest omsættende. Så endnu en gang er det "bevist" at disse to ting ikke følges ad.
kilde: ew.com
NYHEDSBREV











