| < Forrige | Næste > |
|---|
Indenfor filmverdenen er der som bekendt ikke noget der hedder at hvile i fred. Og den fornøjelse skal den tidligere og nu afdøde forsanger i Nirvana, Kurt Cobain da heller ikke få. Således arbejder Universal i øjeblikket på højtryk for at lave en biopic om Cobain der var en af grungemusikkens helt store ikoner.
Nirvana var et af halvfemserne største bands og Nevermind, der blev det mest populære album solgte mere end 26 millioner eksemplarer på verdensplan.
Kurt Cobain døde i 1994 i en alder af 27 år. Efter lang tids misbrug af stort set alle tænkelige euforiserende stoffer tog han livet af sig selv.
Manuskriptet til den kommende filmatisering af hans liv bliver skrevet af Oren Moverman, der er nomineret til en Oscar for hans manuskript til The Messenger.
Allerede tilbage i 2007 anskaffede Universal sig rettighederne til at lave en film om Kurt Cobain og hans kone, Hole forsangeren Courtney Love. Men det er altså først nu at planerne for alvor er ved at tage form. Siden dengang har David Benioff arbejdet på at manuskript, men det er altså nu angiveligt overladt til Moverman
Der spekuleres naturligvis allerede i hvem der skal spille hovedrollen som den legendariske forsanger, og her bliver en anden Oscar nomineret nævnt. Jeremy Renner der spiller hovedrollen i The Hurt Locker er kendt for at være en ganske habil sanger og musiker, og han har tidligere udtrykt begejstring for Nirvana, og derfor nævnes han flittigt i øjeblikket.
Døm selv hvor meget lighed der er mellem de to stjerner fra hver sin tid.
kilde: joblo.com
NYHEDSBREV











