| < Forrige | Næste > |
|---|
Der har efterhånden i flere år gået rygter om en 24 The Movie der skulle afslutte hele serien. Der er stadig ikke kommet nogen afklaring på det, men i følge Entertainment Weekly kan en film være rykket meget tættere på. I øjeblikket overvejer Fox angiveligt om de skal lave en niende sæson af serien, og det skulle have fået dem til at overveje at slutte det hele med en film i stedet.
Den ottende sæson er netop begyndt i USA, og Fox vil uden tvivl tage seertallene i betragtning når de skal beslutte om det bliver en niende sæson eller en film.
Seriens popularitet er dalet stødt, og de første afsnit blev set af 10% færre end sidste år, hvilket naturligvis er skuffende for Fox. Dog er 24 stadig det tredjemest sete program på Fox, kun overgået af House og American Idol. I øjeblikket har serien lige i underkanten af 12 millioner seere.
Entertainment Weekly påpeger samtidig vigtigheden af at Fox snart træffer en beslutning. I øjeblikket er forfatterne ved at skrive de sidste afsnit af den ottende sæson, og de bliver nødt til at vide om serien skal lægge op til en ny sæson, en film, eller helt lukke den.
Det forlyder at Fox allerede har holdt møder med forfatteren Billy Ray(State of Play, Flightplan) om at skrive et manuskript til en film. Kiefer Sutherland har også tidligere udtalt sig meget positivt om at lave en film der fortæller de 24 timer på to.
Det ville heller ikke være første gang serien forsøgte sig med en film, i 2008 kom 24: Redemption. Der var dog tale om en tv-film der var et link mellem den sjette og syvende sæson. Den film der omtales nu er tiltænkt biograferne, såfremt den altså bliver en realitet.
kilde: ew.com
NYHEDSBREV











