| < Forrige | Næste > |
|---|
Sidste år annoncerede at der ville komme en filmatisering af Dan Browns nyeste bog The Lost Symbol, og selvom Engle og Dæmoner langt fra blev den samme succes som Da Vinci Mysteriet tror Sony stadig på det populære franchise. De har netop hyret forfatteren der skal skrive manuskriptet ud fra Dan Browns millionsælgende bog.
Valget er faldet på den Oscarnominerede Steven Knight, der blandt andet har stået bag film som Eastern Promises og Dirty Pretty Things.
Hverken Ron Howard eller Tom Hanks har endnu officielt sagt ja til at medvirke i filmen, men har begge tidligere udtalt sig yderst positivt om at vende tilbage. Derfor forventes det også blot at være et spørgsmål om tid. Det forventes at optagelserne går i gang senere på året eller senest i starten af 2011 med en 2012 premiere i sigte.
Da Vinci Mysteriet omsatte fore mere end 758 millioner dollars, mens efterfølgere Engle og Dæmoner måtte nøjes med 486. Sony har dog stadig stor tiltro til at der er penge at hente i endnu en film om symbolforskeren Robert Langdon.
kilde: variety.com
NYHEDSBREV










