
I følge flere kilder har Warner Bros besluttet sig for at reboote filmatiseringen af det populære kampspil
Mortal Kombat. Første gang en
Mortal Kombat film så dagens lys var i 1995, da Paul W.S. Anderson (
Resident Evil, Event Horizont, Death Race) instruerede sin version. Filmen endte med at indspille mere end 120 millioner dollars på verdensplan, og dermed var vejen for en efterfølger også banet.
Mortal Kombat: Annihilation der kom i 1997 blev dog aldrig tilnærmelsesvis den samme succes som den første. Efterfølgeren indspillede blot omkring 50 millioner dollars på verdensplan.
Der har længe gået rygter om en tredje film, det var dog meningen af filmen skulle have premiere i år og optagelserne skulle have været gået i gang i september sidste år.
Eftersom der ingen forlydender har været omkring den tredje film, må man gå ud fra at planerne er droppet til fordel for et reboot. Umiddelbart virker det også besynderligt at lave en efterfølger til to'eren der udkom for godt 13 år siden.
Warner Bros har angiveligt kontaktet forfatteren Oren Uziel og bedt ham om at skrive et manuskript til filmen. Uziel skrev sidste år manuskriptet Shimmer Lake, der fik utrolig positiv omtale og kom på den såkaldte "Black List", fantastiske manuskripter der endnu ikke er blevet filmatiseret.
Tilbage i sommeren 2009 opkøbte Warner Bros Midway Games der står bag spillet, dermed købte de også filmrettighederne, og nu lader det til at de endelig skal bruges.
kilde: collider.com