| < Forrige | Næste > |
|---|
Man skal efterhånden et par år tilbage for at finde de første nyheder omkring Guillermo del Toro's vampyr trilogi. Nu kommer den første bog The Strain endelig i en dansk udgave, der meget originalt har fået titlen Blod. Bogen der allerede er solgt til mere end 25 lande kommer i handlen den 22. marts. Guillermo del Toro har tidligere udtalt at han har planer om at filmatisere bøgerne, det sker dog næppe indenfor de kommende år, da han som bekendt i øjeblikket er fuldt optaget med indspilningerne til de to Hobitten film. Så en eventuel filmatisering må forventes at blive en del år ude i fremtiden.Bøgerne er skrevet i samarbejde med Chuck Hogan og den første Blod udkommer i år, mens de efterfølgende Mørke udsendes i 2011 og den sidste Den Evige Nat kommer i handlen i 2012.
De har altid været her. Vampyrerne. I smug og i mørke. De venter. Nu er tiden inde.
En Boing 777 ankommer til JFK lufthavn i New York og er på vej over landingsbanen, da den pludselig stopper. Alle vinduesskodder er trukket ned.
Alt lys er slukket. Al kommunikation fra flyet er afbrudt. Bortset fra et nødsignal som sendes ud til CDC – Center for forebyggelse af sygdomsspredning.
Professor Goodweather, leder af en specialtrænet afdeling for biologiske trusler, modtager opkaldet og rykker ud til flyet. Det er begyndt.
Hvis man ikke kan vente kan den engelske udgave købes nuKøb The Strain her
kilde: Hr. Ferdinand
Relaterede artikler
NYHEDSBREV











