Pharrell Williams er mest kendt for hans medvirken i N.E.R.D og som soloartist, men nu skal han også lave musik til en kommende animationsfilm for Universal. Filmen han skal være med til at lave musik til, er Dispicable Me hvor blandt andre Steve Carell, Jason Segel og Russell Brand lægger stemmer til.
Pharrell skal dog ikke være helt alene om at komponere musikken, det sker i samarbejde med Heitor Pereira og den legendariske Hans Zimmer. Pharrell er kommet i fint selskab med Hans Zimmer der har vundet en Oscar og været nomineret til yderligere fem. Zimmer har blandt andet lavet musik til film som Sherlock Holmes, Pirates of the Caribbean, Gladiator og ikke mindst Løvernes Konge som han vandt en Oscar for tilbage i 1994.
Pharrell har altid været en meget anerkendt producer og blandt andet produceret for kunstnere som Gwen Stefani, Justin Timberlake, Snoop Dogg, Jay-Z og mange andre.
"Jeg elsker tegnefilm og animationsfilm og jeg har aldrig set så fantastisk 3D CGI. At lave musik til Despicable Me sammen med Hans og Heitor og skrive originale sange til filmen er en drøm der går i opfyldelse" siger Pharrell Williams til Movie Web.
Filmen kommer i de amerikanske biografer til juli, mens vi i Danmark må vente til starten af oktober.
Snoop Dogg ft. Pharrell - Drop it Like it's Hot (produced by Pharrell)
kilde:movieweb.com